Foreningens navn er KERTEMINDE GYMNASTIKFORENING. Foreningen er hjemmehørende i Kerteminde Kommune på formandens adresse.
Foreningens formål er at arrangere gymnastik, karate og anden aktivitet for styrkelse af kammeratskabet blandt sine medlemmer i Kerteminde Kommune.
Typen af karate skal være godkendt af Dansk Karateforbund og KGs bestyrelse.
Foreningen finansieres via medlemskontingent
Foreningen bygger på aktivt medlemskab og skal have mindst 5 betalende medlemmer.
Foreningens primære medlemsform skal være aktive og ikke passive medlemmer, men optager såvel aktive som passive medlemmer.
Bestyrelsen kan udelukke medlemmer, der modarbejder foreningen eller dens formål, dog først efter at pågældende medlem har fået lov til at forsvare sig.
Udelukkede medlemmer kan få deres sag optaget på den første ordinære general-forsamling.
Kontingent for medlemmerne fastsættes af bestyrelsen.
Foreningens øverste ledelse er generalforsamlingen.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i oktober eller november.
Dagsorden skal omfatte:
* Valg af dirigent
* Beretning om foreningens virke i det forløbne år
* Forelæggelse af regnskab for det forløbne år
* Indkomne forslag
* Valg af bestyrelse og revision
* Eventuelt
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 1 uges varsel ved bekendtgørelse i dagspressen.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 4 døgn før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der leder forhandlingerne og bestemmer afstemningsmetoderne.
Skriftlig afstemning skal finde sted, når mindst 1 medlem ønsker det.
Stemmeberettigede og valgbare til bestyrelsen er medlemmer, der er fyldt 14 år, samt forældre til gymnaster uden stemmeret, såfremt der ikke er kontingentrestance. Stemmeberettigede kan godkende årsregnskabet.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen med 1 uges varsel, og skal indkaldes, når mindst 1/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer skriftligt ønsker det. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter opfordringen hertil, ledsaget af den til behandling ønskede dagsorden, der er kommet formanden i hænde.
Bestyrelsen består af mindst 5 personer og vælges på den ordinære generalforsamling for 2 år. Bestyrelsen består af formand, kasserer og sekretær samt det antal bestyrelsesmedlemmer, der er behov for, mindst 2. Karate skal have mindst 1 repræsentant i bestyrelsen.
Formand og kasserer kan ikke være på valg samme år.
Bestyrelsen konstituerer sig ved første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
Foreningens daglige ledelse varetages af bestyrelsen.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen er ansvarlig over for Kerteminde Byråd for anvendelse af det herfra modtagne tilskud for anviste lokaler m.v. og for regnskab og dokumentation for virksomheden.
Bestyrelsen indkalder til generalforsamling mindst 1 gang årligt.
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal og er beslutnings-dygtig, når over halvdelen af medlemmerne er mødt.
Bestyrelsen udarbejder hvert år et regnskab til godkendelse på generalforsamlingen. Foreningens regnskabsår går fra 1. august til 31. juli.
Regnskabet skal underskrives af samtlige medlemmer af bestyrelsen samt revisor.
Årsregnskabet skal opgøres således, som god regnskabsskik tilsiger og i overensstemmelse med de i lovgivningen til enhver tid gældende krav.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Nam quas placeat assumenda mollitia magni consequatur dolorum, quod nihil distinctio aperiam officia alias! Voluptate dolore ex officiis sit, magnam non a, eligendi pariatur aut, earum dolores tenetur ipsam id illo deleniti. Laudantium deserunt eaque ipsam voluptatum consequuntur voluptatibus sed minima ad accusamus debitis eos similique laboriosam, molestiae? Consequatur neque tempore quis. Eligendi, in ut aspernatur esse nesciunt libero.
Foreningen tegnes af formand eller næstformand og kassereren.
Forandring af disse vedtægter kan ske på den ordinære generalforsamling, der er beslutningsdygtig uanset de mødte stemmeberettigedes antal. Vedtægtsændringer skal godkendes af generalforsamlingen med 2/3 af de mødte stemmeberettigede medlemmer.
Vedtægtsændringer skal endvidere indsendes til Børne- og Kulturforvaltningen, Kerteminde Kommune, for at sikre at de til stadighed opfylder lovens krav.
Beslutning om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til dens beslutningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer er mødt, og til forslagets vedtagelse kræves at mindst 5/6 af de mødte stemmer herfor. Opnås et sådant flertal ikke på en beslutningsdygtig generalforsamling, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutningen kan træffes med ovennævnte stemmeflertal uden hensyn til de mødte stemmeberettigedes antal.
Ved ophør skal evt. overskud anvendes til almennyttige formål indenfor Folkeop-lysningslovens område.