Træningen tager udgangspunkt i gymnastik, med elementer fra fitness, aerobic, pilates og styrketræning. Træningen vil være tilrettelagt, så du kan være med uden at have været vant til at gå til gymnastik, dog skal du have en vis kondition og lyst til at udfordre dig selv både styrke- og konditionsmæssigt og i forhold til bevægelighed og koordination.
Jeg er 55 år og uddannet fysioterapeut, så jeg tager helt naturligt min baggrund med i tilrettelæggelsen af træningen, som vil indeholde grundig opvarmning, kredsløbstræning, styrke, balance, koordination og smidighed af hele kroppen.
Holdet vil være at finde på gulvet til marts, når der er opvisning. Opvisningen indeholder elementer fra den daglige træning og kommer derfor ikke til at præge træningen.
Vi plejer at tage det hele med et smil - både når vi opvarmer, løber, hopper, strækker, sveder og styrketræner.
Der er mulighed for at være op til 90 deltagere på holdet, derfor skal du kunne lide at bevæge dig sammen med mange. Vi træner i en stor sal, så der er god plads til alle.
Vel mødt
Instruktør